J.V. Martin
Martin,
J.V., 1930-1993, maler. Født
Martin Viktor Jeppesen, senere navneskift til Martin V. Trillingsgaard.
Uddannelse:
Nogen undervisning hos Sven Dalsgaard; i øvrigt autodidakt.
Bosat et halvt
år i Venezuela 1971; Spanien 1971; i Randers fra slutningen af 1970erne
J.V. Martin startede med at male naturalistiske landskaber og
nøgenmodeller, men blev hurtigt inspireret af actionpainting og
neosurrealisme. Han malede farverige billeder med olie og lakfarver, som
han ofte hældte direkte ud på lærredet. Tit har billederne et
erotisk indhold: Udklip med pornobilleder blev f.eks. klistret fast i
malingen.Maskemotivet dukker op i billederne. I 1957 dannede han,
sammen med bl.a. Asger Jorn, Den Situationistiske Internationale, inden
for hvilken han blev en central figur indtil opløsningen i 1971. Gruppen
udførte en række happenings som protest mod supermagterne. I 1961
oprettede han sammen med Per Neble og andre århusianske og randrusianske
kunstnere Celle 61, som henviste til de biologiske celler, der hele tiden
spalter sig og dog forbliver de samme. Sammen med bl.a. Jens-Jørgen
Thorsen og Tom Krøyer malede han en række kollektive billeder. I 1967
viste han på udstillingen Ny irrealisme 9 billeder, der var en slags
relieflandkort, angrebet af guldbronzerede slagskibe. Collageserien Den
gyldne flåde, der skulle symbolisere den situationistiske bevægelses
angreb på verdensmagterne, udstillede han i sine seneste år i en række
byer.
Sammen med Asger
Jorn, Jørgen Nash og Jens Jørgen Thorsen var han med til at stifte
kunstnersammenslutningen Situationens Internationale i 1957, en enhed af
Cobra-gruppen. Han var tillige medstifter af sommerudstillingen "Den
Frie", København.
J.V.
Martin har udstillet i en række kunstforeninger i ind-og udland,
bl. a.
International Art Festival, Palais
des Beaux-Arts de Vill de Paris, Galerie Den Haa, Galerie Centre,
Antwerben, Galerie Liljewalch, Stockholm, Galerie 54, Göteborg, Halmstad
Museum, Skive Museum, Randers Muaseum, Viborg Museum, King Work Shop, New
York, Galerie Moderne Silkeborg, Den Frie, København, Vandreudstillinger
med kunstnergruppen Celle 61…..og mange andre.
Sommerudst.,
Den frie Udst. bygn. 1961; Destruktion af RSG- 6, Gal. Exi, Odense 1963;
Ny irrealisme, Vesterg. 58, Århus 1967; Påsken 1974, Skive Mus. 1974.
Separatudstillinger: Gal. 13, Randers 1960 (s.m. Per Neble); Maskespil,
Horsens Kunstgal. 1970; Gal. Skudehavnen, Ebeltoft 1985 (s.m. Grethe
Trillingsgaard
J.V. Martin er repræsenteret bl.a. hos Statens Museum for Kunst,
Halmstad Museum, Moderna Huset, Stockholm, Silkeborg Museum, Asger
Jorn Collection, og mange andre steder i ind og udland.
Omtalt i flere numre af forskellige kunsttidsskrifter i ind- og udland .
|